Fællestur til Samsø 12-13-14 Juni 2026.
Se info:
Fredag:
Der er afgang fra følgende opsamlingspunkter:
Aabenraa kl. 10.15 - Under sejlet. Total 137 km.
Haderslev kl. 11.00 – Ok benzinstationen Ny Erlevej. Total 113 km.
Kolding kl. 11.50 - Ok benzinstationen Sommerfuglevej. Total 83 km.
Vejle kl. 12.45 - OK benzinstation Horsensvej. Total 51 km.
Hele turen foregår på landevej til færgelejet i Hou, hvor vi tager færgen til Sælvig
kl.14.30
Prisen for overfarten er 124 kr. for en motorcykel inkl. to personer, og der er mulighed for at spise under overfarten, som tager ca. 1 time. (forbehold for prisstigning i 2026)
Fra færgelejet i Sælvig kører vi ca.14 km. til Oasen Søndre Møllevej 5, 8305 Samsø, som vi deler med en Amerikanerbil-Club.
Efter tjek ind spiser vi aftensmad (inkluderet i prisen). Drikkevarer kan købes på stedet og er ikke inkl. i prisen.
Se i øvrigt mere her: www.oasen-samsoe.dk
Lørdag:
Morgenmad fra kl. 08.00. Afgang på fællesturen “Rundt om Samsø” kl. 09.30. Turen er på omkring 100 km. på små veje så tæt på kysten som muligt. Der er et stop ved Morgan museet og ved Ballen hvor der kan spises frokost. Forventet hjemkomst til Oasen ved 18.00 tiden, hvor vi spiser aftensmad. Resten af aftenen er til socialt samvær.
Søndag:
Morgenmad fra kl. 08.00. Afgang til færgelejet i Sælvig kl. 10.15 for at køre om bord til afgangen kl. 10.45 mod Hou.
Ved ankomsten til Hou siger vi farvel og resten af turen hjem er fri.
Meget vigtig information om turen:
Sidste tilmeldingsfrist er d. 27. februar, og der er plads til max 30 personer på turen. Tildeling foregår efter “først til mølle princippet” på tlf. 41982666. Herefter indbetales beløbet på MobilPay 947030 mærket samsø og navn.
OBS. Endelig tilmelding er først når beløbet er registreret.
Lidt om værelser og priser:
Drivhuset: fællesbad på gangen
Plads til 6 personer. Fordelt på 1 dobbeltseng, 1 køjeseng samt hems med 2 gode madrasser.
Familieværelse 1 – 2 personer Kr. 1.580,-
Familieværelse 2 – 2 personer Kr. 1.580,-
Familieværelse 3 – 2 personer Kr. 1.580,-
Solhuset : Dobbeltværelse 21,22,23,24,26 og 27: fællesbad på gangen. Ligger på 1 sal over restauranten
Plads til 2 personer i dobbeltseng
2 personer Kr. 1550,-
Studio-lejlighed -eget bad og toilet 2 personer dobbeltseng Kr. 1.990,-
Udsigten: Lejlighed med plads til 4 peroner (vær 29)
1 værelse med dobbelt seng samt dobbeltseng i stuen bag gardin, bad og toilet i lejligheden
2 personer (eller 4) Kr. 2.200,00
Toppen: Lejlighed med plads til 4 personer (vær 30)
Lejlighed med dobbeltseng og køjeseng i samme rum eget bad og toilet
2 personer Kr. 2.000,-
Hytten: med plads til 4 personer 2 soveværelser med dobbeltsenge bad og toilet i lejligheden (Vær 31)
4 personer kr. 2.990,00
Stjernen:( vær 32,33 og 34) er en lejlighed med 3 soveværelser(dobbeltsenge) bad og toilet i lejligheden – velegnet som enkeltværelser.
Pr. værelse Kr. 1.550,-
OBS.
Der kan tilkøbes sengelinned og to håndklæder til Kr. 95,- per pakke ved ankomsten.
Færge - enkeltbillet: Kr.124,- inkl. max to passagerer. (betales ved overfarten)
2 x Morgenmad: Kr. 220,- /person
Aftensmad fredag: Kr. 195,- / person............ Langtidsstigt okseklump.
Aftensmad lørdag: Kr. 225,-/ person............ Grillbuffet alternativt Pattegris.
Ialt for mad Kr. 640,-/ person
OBS. Indbetalte beløb refunderes ikke ved senere afbud
Regne eksempel for 2 personer i Solhuset - exkl. færge og sengelinned:
Overnatning: 1.550,-
Ialt for mad på Oasen 1.280,-
Total Mobilpay 947030 2.830,- Mærkes med Samsø + jeres navn.