facebook share
}
22. AUGUST 2026 Nyheder

H-DCS Kul-Tur til Friedrichstad

  1. 22 august 2026 afgang kl. 10.00 fra klubhuset i Tinglev

 

 

Årets sidste Kul-Tur går til Friedrichstad i Nordfriesland, Slesvig Holsten.  -også kaldet Nordtysklands Venedig.

 

Friedrichstad har et malerisk torv med mange huse i nederlandsk renæssancestil. De blev opført af nederlandske religiøse flygtninge i 1600 tallet, og byen rummer stadig mange forskellige trossamfund.

Den sydlige del af byen ligger direkte ved udmundingen af Trenen i Eideren, og der er en båd-rundfart på kanalerne som er værd at opleve, eller man kan spadsere rundt i de hyggelige gader.

Der er flere spisemuligheder omkring torvet (og verdens bedste isvafler), eller man kan tage sin frokost med og nyde den på en bænk på torvet.

Læs evt. mere om hvad man kan opleve på www.friedrichstadt.de

 

Turen er på ca. 90 km. Og starter kl. 10.00 med fuld tank fra Klubhuset i Tinglev.

Vi kører ad små hyggelige veje gennem det smukke Slesvig Holsten, og forvent omkring 1t. 30 min. til 2 timers køretid, hvis der ikke bliver holdt pauser.

Man må selvfølgelig selv bestemme hvornår man kører tilbage, men forvent at vi bliver i Friedrichstadt i omkring 3 timer (forventet afgang kl. 15.00). På hjemturen kører vi ad den lidt hurtigere vej langs kysten tilbage til klubhuset i Tinglev med forventet ankomst mellem kl. 16.30 – 17.00. Her kan man købe ristede pølser  med brød og drikkevarer til klubpriser.

Turen køres i kolonne hvor vejene er brede nok til det. På smalle veje køres enkeltvis. Roadcaptain og planlægger er Bruno Schmidt.

 

Vel mødt til årets sidste Kul-Tur, som med garanti bliver kanon god.

Fælles KUL-TUR Freiedrihstadt